Du vil opleve fugleliv, majestætiske grotter og imponerende klipper
Fra Tórshavn kører vi til Vestmanna, hvor vi skal sejle til Vestmanna fulgefjelde. På denne tur vil du opleve fugleliv, majestætiske grotter og imponerende klipper.
Efter bådturen serveres der frokost på Restaurant Fjørðukrógvin ved Vestmanna Turistcenter. Restauranten serverer en række retter tilberedt med hovedsagelig færøske råvarer, herunder fisk og lam.
Efter frokost kører vi mod øen Vágar. Vágar er den vestligste ø på Færøerne. Uanset om det er på grund af dets placering eller ej, er øen fuld af gamle historier og sagn.
Det første stop vil være ved Færøernes største indsø, Vatnið, hvor du vil se statuen af et søuhyre.
Søuhyret, Nykur, var kendt for at kunne omdanne sig til forskellige skikkelser - ofte med det formål at narre personer og trække dem med sig i vandet.
Efter stoppet ved Vatnið kører vi mod Gásadalur. I landsbyen Gásadalur findes det mest berømte vandfald på Færøerne, Múlafossur, der falder lige ned i Atlanterhavet.
Blandt de karakteristiske græsstråede huse ligger Gásadalsgarður, en lokal café, hvor vi vil nyde noget kaffe og hjemmbagt færøsk kage.
Efter kaffepausen i Gásadalur kører vi tilbage til Tórshavn, hvor du bliver afleveret på dit hotel eller det aftalte stoppested.